I mine familieforløb oplever jeg, at rådvildhed og frustration afløses af optimisme og handlekraft, når vi får talt om at den forandring, vi ønsker i vores familie, kun kan komme fra os selv. Det er overvældende at være bekymret som nybagt forælder. Det er ensomt at føle sig overhørt og måske endda tromlet, hvis man har viljestærke børn. Det kan skabe skam og alenefølelse eller afmagt og nogle gange sammenstød og reaktioner vi kan fortryde bagefter. Det fylder meget at bekymre sig om sit barn, hvis det fx har angst, ikke trives i skolen, eller har fysiske eller psykiske vanskeligheder. Det kan føles overvældende at bære ansvaret. Det kan også tære på forholdet til din partner eller barnets anden forælder.
Dit barns adfærd er kommunikation
Men der er hjælp at hente. Vi er forbundet til hinanden i en tilknytningsrelation livet igennem. Uanset om dit barn er helt lille, skolebarn eller ung er det aldrig for sent. For når vi lærer at se vores børns bekymringer, overlivlige eller svære adfærd som forsøg på at kommunikere grundlæggende behov (tilknytningsadfærd) og lærer, hvornår vi skal følge deres behov og hvornår vi skal være tydelige, fx stille et passende krav, så mindskes konflikterne. Det giver tryggere børn og trygge børn er mere rolige. Trygge børn udforsker og leger mere. Trygge børn lærer også bedre, fordi de ikke skal bruge energi på at sikre tilknytningen. Tilknytningen, den tager de voksne sig af. Når vi lærer at sige “nej” til vores børn og kan gøre det med sindsro. Når vi lærer at tåle det ubehag det eventuelt vækker i os, at barnet reagerer med ængstelse i nogle situationer, eller modvilje, så opnår vi noget helt unikt. Vi opnår at der opstår et særligt sted i relationen, som barnet kan læne sig ind i. Fra dette nye sted kan kontakten lettere udvikle sig stabilt, nærende og givende.
Det kan være, at denne læsning er beroligende for dig, og giver håb? Det er mit håb. Det kan også være, at læsningen er fremmed for dig, eller måske endda foruroligende? Opdragelse af børn fylder meget i dag. Der er mange stemmer der mener noget om “hvad der er det rigtige”.
Heldigvis er det sådan, at de metoder jeg arbejder med er forskningsmæssigt afprøvede og evidensbaserede, altså beviseligt virksomme. Vi ved i dag, at vi kan betragte al barnets adfærd som information – som et “sprog”. Både det barnet gør – og det barnet ikke gør kan oversættes til, hvad det har brug for, fra os voksne.
Hvis du er blevet nysgerrig på børns “tilknytningssprog” og hvordan du kan bruge denne viden i samspillet med dit barn kan du kontakte mig lige her.