Maria-Cristina Sjöblom
Maria-Cristina Sjöblom

Familiepsykolog og traumeterapeut

Autoriseret af Psykolognævnet

Jeg er en del af det hyggelige klinikfællesskab Psykologerne på Brønshøj Torv (psykolog-brh.dk) Her hjælper jeg børn, unge og voksne, der har brug for støtte til at finde de mest optimale handle- og udviklingsmåder i livet.

Jeg tilbyder både individuelle samtaler og familiesamtaler/parterapi.

Min erfaring som psykolog

Terapeutisk arbejde i privat deltidspraksis og undervisning af forældre i tidligt samspil og relationsdannelse.

Jeg er tilknyttet som psykologfaglig supervisor i Københavns kommune og har arbejdet med kriseberedskab i en længere periode.

Som rådgiver på Livslinien har jeg ydet støttende indsatser til selvmordstruede og deres pårørende.

Herudover har jeg i mange år arbejdet inden for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som er undersøgelse, behandling og rådgivning indenfor børne- og ungeområdet.

Baggrund

Født 1970

Uddannet klinisk psykolog cand. psych. fra Københavns Universitet 2009

Autoriseret af Psykolognævnet 2013

Certificeret NARM traumeterapeut i 2022-24

Medlem af Dansk Psykologforening samt Dansk Selskab for kropspsykoterapi

Jeg arbejder dedikeret med de klienter og familier jeg har, og er taknemmelig for den tillid jeg bliver mødt med. Jeg er selv forælder til to (nu store) børn på 15 og 20 år. Forældreskabet rummer noget af det skønneste vi møder i vores liv, men det kan også udfordre os. Heldigvis inviterer livet på denne måde til udvikling af os selv.

Forholdet til de vigtigste mennesker i vores liv betyder meget for hvordan vi trives. Men den vigtigste relation vi har, er altid relationen til os selv. Når vi har det godt med os selv, har vi det bedre med dem som er omkring os.

Vores samtaler

Gennem mange års psykologisk arbejde med børn, unge og voksne har jeg oplevet, hvordan selvomsorg kan være en enkel og virksom måde at komme i balance på. Hvis klienten er tilpas med det, bruger jeg også åndedrætsarbejde og meditation til at hjælpe klienten til dybere kontakt med sig selv.

Traumebehandling i forhold til opvæksterfaringer er en anden tilgang jeg ofte supplerer samtalerne med. Det er en nænsom men mere dybdegående måde at komme i balance på. Når vi arbejder traumeregulerende, så frigøres bundet energi i kroppen. Du vil kunne opleve at føle dig mere levende og ubundet af, hvad andre tænker og mener om dig. Kombinationen af selvomsorg og traumebehandling er derfor unikt virksom. Begge behandlingsmetoder er samtalebaserede.

Hvis du ønsker at vide mere er du velkommen til at kontakte mig her.

Min klinik ligger roligt og tilbagetrukket på Brønshøj Torv med gode parkeringsforhold, fri parkering og nem adgang til offentlig transport.